Olympiatravets felt tager form
Efter den franske hoppe, Roxana de Barbray i weekenden fik det sidste wild card til Olympiatravet, er der nu kun en plads i feltet, der mødes lørdag den 20 april på Åbytravet.
Roxana de Barbray er en otte-årig hoppe, der i år er trådt ind i den absolut højeste klasse i Frankrig ved at blive nummer fire i bl.a. Pix d’Amerique. Hun er ud af gamle franske blodlinjer og har kun sjældent startet over Olympiatravets distance på 2140 meter.
Ja, faktisk skal vi helt tilbage til den 30. januar 2011, hvor Roxana de Barbray blev nummer to i Prix Helen Johansson på Vincennes i 1.12.6a/2100 m.
Det andet wild card er tidligere givet til en anden fransk hoppe, Save the Quick, som vi har set på Solvalla, hvor hun i fjor blev nummer to i såvel EM for hopper som i UET Masters finale.
Desuden er sidste års vinder af Olympiatravet, Commander Crowe inviteret.
Efter de tre udtagelsesløb og med tre inviterede ser feltet foreløbig således ud:
Sebastian K
Persos Seaman
Bagley
Monster Drive
G H Nemo
Maharajah
Roxane de Barbray
Save the Quick
Commander Crowe
På lørdag findes den 10. og sidste deltager – nemlig vinder af Färjestads Jubileumslopp – og her starter følgende:
Färjestads Jubileumslopp 2.140 meter auto
1. Haraldinho – Ulf Ohlsson
2. Clear Sign – Jorma Kontio
3. Beckman – Åke Svanstedt
4. Harry Haythrow – Peter Untersteiner
5. Raja Mirchi – Lutfi Kolgjini
6. Quarcio du Chene – Björn Goop
7. Beanie M.M. – Johnny Takter
8. Juliano Rags – Noralf Braekken
9. Global Investment – Örjan Kihlström
10. I Won’t Dance – Erik Adielsson