Olympiatravet: Commander Crowe!!
Commander Crowe med Christophe Martens blev en let vinder af Olympiatravet på Åby fulgt af Yarrah Boko og Noras Bean.
Commander Crowe (Juliano Star) overtog føringen efter 550 meter fra Brioni (Timberland) med Joakim Løvgren og styrede siden slagets gang.
I opløbet var ingen i stand til at true Commander Crowe, der sejrede sikkert i 1.12.2a/2140 m foran Yarrah Boko (Coktail Jet) med Ulf Ohlsson, der klarede at holde Noras Bean (Super Arnie) med Stefan Søderkvist bag sig. De fik begge noteret 1.12.4
– Da jeg så, at Brioni havde fået spids fra start valgte jeg at sende Commander Crowe frem, for jeg mente at Løvgren ville slippe til os, og det skete da også, sagde en meget glad Christophe Martens bagefter. – Jeg følte undervejs, at jeg havde nok at køre med, men var opmærksom på, at nogen måske kunne komme i open stretch i opløbet.
– Commander Crowe er en champion – en af verdens allerbedste heste, og det er den allerbedste heste jeg nogensinde har kørt, sagde Christophe Martens, der har vundet mere end 4.000 sejre i karrieren.
– Commander Crowe var en god hest her i Sverige, men det er som om, at han har fundet et ekstra gear efter han kom i træning hos Fabrice Souloy. Jeg glæder mig til at køre ham hver gang.
Quarcio du Chene, (Cappricio) med Bjørn Goop, der var løbets favorit, sad langt nede undervejs, men sluttede godt af til en fjerdeplads i 1.12.7 – kort foran Brioni, der fik optimalt udbytte efter et løb i ryg på Commander Crowe – og så tog Jasper Lane (Lindy Lane) den sidste præmie – også i 1.12.7.
Nedtur for Wishing Stone (Conway Hall), der fra tredje par udvendigt blev sendt i angreb med 600 meter, men som var træt allerede in di opløbet . den sluttede som sidste hest over mål i 1.13.0.
Local Conch blev diskvalificeret for galop.
Commander Crowe gav 5 gange pengene – og tvilling, som var tippet her på sitet, gav 20.50.