Olympia Bay hele vejen
Olympia Bay (Coktail Jet) og Knud Mønster sikker i søndagens 7. løb på JVB efter føring fra start til mål.
Hun er lidt svingende i sine præstationer, men når det hele stemmer som i dag, er Olympia Bay en yderst kapabel hest.
Fra startspor 2 kørte Knud Mønster direkte til spids fra start og og efter 1.18/500 meter og 1.19,2/1000 meter kunne Olympia Bay vinde en ganske sikker sejr foran Lady A Bærs og N S Hyrdehøj. Langt ude i banen bemærkede man en stærk afslutning af Magnus Tax, der måske er et OBS værd næste gang efter en skuffende sæson.
– Jeg havde et godt spor og hun er rimelig kvik fra start, så det var bare at køre til fra start. Der kom ikke rigtigt nogen, og da de først kom, havde jeg fået lov til at at bestemme så meget undervejs, at der var masser at køre med til slut, sagde Knud Mønster.