Okay Bee tilbage på hjemmebanen
Okay Bee imponerede stort på Aalborg Store Pris-dagen for en måneds tid siden med sejr i tiden 1.12,3a/1600 meter, og i aften er sidste års Derbyvinder tilbage på hjemmebanen med ejersønnen Ulrik Pedersen i sulkyen.
Ulrik Pedersen er i dag bosat i USA, hvor han er direktør for et softwarefirma i Tampa Bay, men er i øjeblikket på “arbejdsferie” i firmaets danske afdeling og benytter lejligheden til at køre et par travløb med familiens heste.
– Urik kørte Scarlett Bee i Aalborg i mandags, men det gik utrolig hurtigt fra start – de kørte 15 de første 500 meter – så han ville trække ned i ryg, men han var nødt til at korrigere hende og så rullede hun over i galop; det var lidt synd, siger Bent Ole Pedersen.
– Okay Bee er i kanonform, men det er altid svært med tillæg. Sidst på Lunden kørte vi ham uden tjek for at være sikker på at han skulle gå fra start, men han troede nok han skulle ud og træne, så Jeppe Juel måtte være efter ham næsten lige fra start. Det er problemet med denne her hest; han er så klog og “snyder” os hvis han kan komme afsted med det, så i morgen får han tjek på igen og så går det forhåbentlig bedre.
– Ulrik skal også ud med Royal Bee, der er lillebror til Okay Bee, men han er meget senere udviklet. Han er vokset meget i år som 3-års og har ikke helt sluppet sig endnu, men har klassen og er meget travsikker. Med lidt held kan han godt komme i trioen.
I skrivende stund er der flg. ændringer til fredagens løb:
2. løb: 6 Thakeham udgår
KLIK HER for at downloade programmet.
HUSK også at banens nye PitStop har åbent hver dag med bl.a. fodbold og hestevæddeløb på storskærm. Her finder man endvidere nye spilleautomater, kolde drikkevarer og lidt godt at spise sammen med hygge og social samvær.
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 11.00-22.00
Lørdag-søndag kl. 11.00-19.00