04 dec2013
Også god dansk dag i Norge
På Forus-banen i Norge klarede danske heste og kuske sig også godt ved tirsdagens løb.
Bo Westergaard kunne således noteres for to sejre – selv vandt han med Sir Diamond (Trophy Catch), der trænes af hans fader Kaj, mens Lars Anvar Kolle kørte Bo Westergaard-trænede Pompano Dream (Fill V)til sejr.
Her var Bo Westergaard selv nummer to med Ruth Reerstrup.
Morten Juul havde sendt tre heste til Forus – bedst gik det med Sebastian Mølgård, der blev nummer to bag Sir Diamond.