O’Grady favorit i Gulddivisionen
O’Grady med Flemming Jensen er favorit i Gulddivisionen, der i eftermiddag afvikles på Jägersro.
Blot syv heste er anmeldt til Gulddivisionen, der vel med al respekt er en af de tyndeste, der nogensinde er kørt.
I en omsætning på 25 millioner kroner – eller omkring en tredjedel af hvad der vil blive omsat totalt i spilleformen – er O’Grady med Flemming Jensen favorit foran Dreams Take Time med Johnny Takter – i procenter 30-28. Derefter følger Juggle Face med 21 % – den fortalte Lutfi Kolgjini i øvrigt rosende om i fredagens V65-udsendelse på TV4 Sport.
– Juggle Face er i fin form, og jeg vil køre hele vejen – han er jo mere stærk end speedy, sagde Kolgjini om Viking Kronos-sønnen, der med en indtjening på 5.6 mio. SEK også er feltets mest vindende.
O’Grady er en to startheste som Flemming Jensen har med sig til Jägersro – den anden er Sonar Brodde, der starter i 6. afdeling.
Henrik Lønborg er på plads med sin fine hoppe, Nanny Fine i Sølvdivisionen, som heller ikke har fået for mange anmeldelser – 9 stykker.
I et 4-års løb, hvor der nu kun er otte heste til start efter afbud fra Rhym Kronos, starter Anders Nielsen Tabasco Cæsar, der skal køres af Torbjørn Jansson, mens Svend Dyhrberg er til start med Gio Follo.
Udenfor V75-spillet starter bl.a. Above Every One med Jan Dahlgaard i 4.løb fra spor 12 og i 13. løb kan det blive et dansk opgør med NFT-hesten Top Winner – nu med Bjørn Goop, To You med Jørgen Sjunnesson, Turbo Day med Jorma Kontio og Tritan Sisa med Jan Dahlgaard til start.
Læs mere om eftermiddagens løb på Jägersro – klik her