Og mere fra Åby
Både Flemming Jensen og Jeppe Juel opnåede placeringer i V75-løbene på Åby Travet – ja, altså udover Jensens fornemme sejr i Gulddivisionen med Local Conch Og Mønster tog en tredjeplads i 1. løb
Local Conch har fået sin egen historie tidligere på dagen, så den springer jeg over her.
Vi starter kronologisk – dvs. i 1. løb.
Her startede Knud Mønster Repay Mercy (Offshore Dream), der imidlertid ikke kunne blande sig i kampen om sejren.
Den tog Lutfi Kolgjini med Høvding Lavec-sønnen Linson, der drog fordel af open stretch og sejrede i 1.15.3a/2140 m foran Brasil Boko 1.15.4 og Repay Merci 1.15.9 – det gav 15.000 SEK i præmie.
Her skulle Flemming Jensen have startet Rebus, men den udgik p gr a hoste.
I 8. løb – V754 sad Jeppe Juel bag More than Enough, som han bragte frem udvendigt i anden spor efter omgangs kørsel.
Rundt i opløbssvinget så More than Enough (Coktail Jet) meget træt ud, men så var det som om, den fandt et nyt gear i opløbet.
Den var derfor godkendt på en fjerdeplads i 1.15.7 – det gav 15.000 SEK.
Løbet med Kejser K.D. har jeg også omtalt, men fik ikke med, at Flemming Jensens Tara Defi (Defi d’Aunou) faktiske speedede stærkest af alle i opløbet
Undervejs sad den røde hoppe sidst i feltet, og hun var ude i drøje spor rundt i det sidste sving. Tara Defi blev nummer fire i 1.13.0a/1640m – præmie 22.500 SEK – det var her Isak C.D. sejrede i 1.12.8.
Endelig blev Jeppe Juel uden for V75 nummer tre med Pippi Gammelsbæk (Great Challenger) efter et løb i vinderhullet.
Der var imidlertid ikke det store skud i Pippi Gammelsbæk, da hun blev trukket ned i open stretch, og det blev til en tredjeplads til 8.000 SEK i 1.16.7/2140 m – fra tillæg vandt El Classico (Super Arnie) med Åke Svanstedt i 1.15.8/2160 m