..Og det har Hamble Crown også
Hos familien Holmer i Horsens har stutteriets stamhoppe, Asics Finder fået hoppeføl efter Zola Boko. Asics Finder er især kendt som moder til den internationale tophest, Hamble Crown.
Asics Finder har blåt blod i årerne – hendes moder Gyro har Tarok som fader og Napalm som moder og var således et rent Stald Kima-produkt.
Asics Finder var ikke den store væddeløber, men det har især Hamble Crown med 1.11.7 og en indtjening på 2.5 millioner kroner rådet bod på.
Foreløbig har fem afkom efter Asics Finder startet, og de har alle rekord 1.16.6 eller bedre.
Faderen til det seneste skud på stammen er den svenske Zola Boko (Goetmals Wood), der havde en kort, men meget flot løbskarriere hvor den bl.a. vandt EM for 3-åringer på Vincennes i verdensrekordtid i 1.11.6