Odysse Eastwind på vej tilbage
Odyssee Eastwind har kun startet en enkelt gang i Frankrig, men iflg. hestens ejer, Knud Erik Ravn, er sidste års Hoppe Derbyvinder snart klar til comeback.
Odyssee Eastwind har siden november været i træning hos Fabrice Souloy med base i Normandiet. I debuten på Vincennes d. 27. november sluttede hun uplaceret i tiden 1.14,6/2700 meter, men siden har O-årgangens ukronede dronning i lange perioder været plaget af halsproblemer.
– Odyssee Eastwind har døjet meget med halsen siden februar måned og hun er blevet behandlet, men er i orden igen og har trænet siden slutningen af april måned. Iflg. Fabrice Souloy kommer hun ud i et “preparé-løb” inden for kort tid, og så gælder det ellers de store hoppeløb, fortrinsvis i Skandinavien, siger Knud Erik Ravn.
Odyssee Eastwind har vundet syv løb og 814.000 kr.