Obi-Wan stormer mod Gulddivisionen
Flemming Jensen-trænede Obi-Wan med Jørgen Sjunnesson vandt en sikker sejr i Sølvdivisionen på Mantorp – staldkammeraten Pingus Vang med Jorma Kontio nummer tre.
Sukkerstyring – det er vel det ord man kan bruge om Jørgen Sjunnessons kørsel med Obi-Wan i V75-spillets sidste afdeling.
En rolig indledning – frem efter 700 meter, slippe til staldkammerater Pingus Vang efter 1100 meter – derefter ryg på denne, der fik angribende Opitergium med Lutfi Kolgjini udvendigt. Perfekt hul i opløbssvinget – ud bag Opitergium og helt ud til angreb 175 meter fra mål til sikker sejr i 1.13.2a/2140 m.
Sådan!
Det var fjerde sejr i blot 6 starter i denne sæson og med lørdagens førstepræmie på 125.000 SEK har Obi-Wan i år tjent 351.398 SEK og i alt 1.439.421 SEK.
Sølvdivisionen er for heste under 1.5 mio. SEK så Obi-Wan har kurs mod Gulddivisionen!
Flemming Jensen, der havde meldt afbud, fik således en første- og en tredjeplads til stalden, da Pingus Vang ikke kunne holde Opitergium fra livet i kampen om andenpladsen.
Derbyvinderen Repay Merci med Knud Mønster var som ventet på en håbløs opgave fra spor otte i V75-6, og måden løbet blev afviklet på med en sidste kilometer efter 1.11.5, gjorde det håbløst at komme frem fra en position bagest i feltet.
Repay Merci fulgte dog godt med og noteredes for 1.13.6a/2140 m og faldt ikke igennem og med en bedre startplads havde han taget en præmie.
Italienske Oasis Bi med Bjørn Goop var storfavorit og vandt sikkert i 1.12.9.
I Gulddivisionen, der var udtagelsesløb til Olympiatravet var kampen om sejren til gengæld hård – meget hård.
Det så ellers ud til at sæsondebutanten G H Nemo med Åke Svanstedt – trods hårdt pres undervejs – skulle tage en sikker sejr, men på en fantastisk afslutning lagt ude i banen kom Maharajah med ôrjan Kilhström formelig flyvende, men den nåede akkurat ikke G H Nemo.
Havde Kihlström fundet ”overdrivet” Maharajah blot et par sekunder tidligere, så havde parret vundet!
Med skal det også at Pioneer F H med Preben Kjærsgaard var nummer fire i V75-1 efter at have siddet fast i lang tid.
Det var favoritterne, der prægede V75-løbene, og gevinsten for 7 rigtige blev blot 330 kroner. Det vil sige, at der blive megapange penge at skyde efter i næste uge med puljen fra såvel 6 som 5 rigtige overførte.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||