Obelix i 11,5!
Anders F. Jensens Obelix (Carmody Lobell) er i sit livs form netop nu og vandt i aften sin anden sejr i træk i Sverige – denne gang på Jägersro i fremragende 1.11,5a/1609 meter!
Nonstop Sas var toneangivende undervejs i stenhårdt tempo – første 500 meter gik således efter 1.08,8, hvorefter tempoet blev dæmpet betragteligt til 1.11,2/1000 meter.
Anders F. Jensen kom hurtigt ud i andet spor med Obelix, der ud på sidste omgang fik perfekt andet par udvendig da Johnny Takter skiftede Truculent til dødens.
Med ca. 500 meter igen gik Anders F. Jensen ud i tredje spor med Obelix, der ind på opløbet fik overtaget og trak fra til meget sikker sejr i rekordtiden 1.11,5a/1609 meter.
Sejren blev belønnet med 70.000 SEK og vinderodds var 6,18.
Intenzo med Flemming Jensen blev nummer fem i tiden 12,2.