O de Pomme reddede den danske ære
O de Pomme. Foto Halmstad Travet
Da hverken No Deal og Nobodybeatsthebeat kunne indfri de stillede forventninger, så var det O de Pomme, der sørgede for dansk sejr på halmstad Travet mandag aften.
NO Deal med Thomas Uhrberg var storfavorit til 14:10 i Dagens Dobbel 1. afdeling, men en rejse i andet spor udvendigt på førerhesten de sidste 1200 meter knækkede Earthquake-sønnen, der sluttede uplaceret.
Nobodybeatsthebeat med Flemming Jensen var på en hård opgave i det følgende løb med bl.a. 20 meter forud til Britt Hudson (Pine Chip) med Peter Ingves.
Britt Hudson førte i et ret jævnt tempo hele vejen – lidt bedre end 1.15, mens Nobodybeatsthebeat længe lå sidst i feltet.
Med 600 meter tilbage begyndte Flemming Jensen sit angreb – det blev til hårde spor opløbssvinget rundt, men Nobodybeatsthebeat holdt tempoet godt helt frem til mål.
Hun var imidlertid uden chance for at true vinderen ligesom Opaline d’Auot (Coktail Jet) med Håkan K. Persson på andenpladsen heller ikke lod sig hente. Britt Hudson sejrede i 1.14.6/2140 m.
Det blev til en tredjeplads og 12.000 SEK til Nobodybeatsthebeat.
Forinden havde Palle Günther-trænede O de Pomme (Super Arnie)med Peter Ingves sørget for en dansk sejr.
Günther har altid holdt O de Pomme højt, og her viste den i hvert fald sine store evner efter Ingves havde givet den et smørløb i ryg på et førerduo, der lagde ud med 1.11.5 de første 1500 meter.
Il Lamborghini (Love You) med Giuseppe Lubrano var en af ekvipagernes i denne vanvidskørsel – og parret kunne overraskende holde hjem til andenpladsen bag O de Pomme, der sejrede i ny rekord 1.13.5a/2140 m – der var 40.000 SEK i præmie.
Et par vindere i 4. og 5. afdeling der begge gav 19 i odds, var med til at bringe V65-gevinsten op på 1.874.496 kroner – til en svensker!