Nyt stormøde på Bornholm
Hector Brogård og Lamott er stort set enerådende i hurtigklassen på Bornholms Brand Park og i dag kan Stald Ninas duo gøre op om sejren i Erling Rügge Memorial.
I fjor vandt Lamott finalen for Stefan Lind-Holm, som har vundet løbet fem gange tidligere. Hestene fra den højeste klasse får ganske vist 40 meters tillæg i finalen, der køres som 8. løb, men alt anden end sejr til en af de to staldkammerater vil være en stor overraskelse.
Der køres tre indledende afdelinger, hvor de fire bedstplacerede kvalificerer sig til finalen. Her er grunddistanden 2120 meter med 10.000 kroner til vinderen.
Stefan Lind-Holm – som tidligere på året vandt sin sejr nummer 1.000 – har forlængst sikret sig endnu et amatørchampionat på Bornholms Brand Park. 29 sejre er “Skipper” noteret for inden dagens løb – samme antal som Frank Mikkelsen, som også har kurs mod sit 21. trænerchampionat i træk!
Baneprogram: KLIK HER