Nyt storløb i Aalborg
I april måned lancerer NKI Racing Arena i Aalborg et nyt løb for hurtigklassen, der tilsyneladende SKAL blive en fast tradition, siden det har fået navnet, Aalborgs Forårsklassiker
-Vi søger hele tiden at forbedre bilkårene for hesteejerne og derfor introducere vi nu bl.a. dette storløb, siger banens direktør Michael Korfitsen.
Aalborgs Forårsklassiker afvikles søndag den 7. april og er hurtigklasseløb over distancen 2100 meter autostart med ikke mindre end 100.000 kroner til vinderen, idet Aalborg-banen selv fordobler præmiesummen af egen lomme.
Men det er ikke den eneste nye løbsmæssige nyhed fra Aalborg.
Henover sommeren afvikles en løbserie med navnet Cafè Pitstoppens løbsserie.
Her bliver der tre indledende afdelinger og en finale, der bliver afviklet lørdag d. 14. september i Store Pris-weekenden.
I Cafè Pitstoppens løbsserie bidrager banen også selv med 100.000 kroner til den samlede præmiesum plus 20.000 kroner i opdrætterpenge i de løb, der indgår i serien.