Nyt navn på den franske stjernehimmel
Den har været med i flere af de store løb, men indtil i dag har sejren manglet. Uhlan du Val er navnet – en 5-årig hingst, der ejes og trænes af Megissier-familien, vandt lørdag eftermiddag Prix de Bretagne, der er den første forprøve til Prix d’Amerique.
Foto Gerard Forni
Uhlan du Val (Islero de Bellouet) med Cedric Megissier var i spids fra start og kunne i opløbet afvise angreb fra favoritten Tiego d’Etang med Christian Bigeon.
Uhlan du Val sejrede sikkert i 1.12.9/2700 m, mens Up and Quick med Franck Nivard sluttede godt af til andenpladsen i 1.13.1 foran Tiego d’Etang i 1.13.2.
Uhlan du Val er en 5-årig hingst, og han har været med i flere af de store løb for årgangen, men uden at nå helt til tops.
Den har nu startet 41 gange i karrieren og har vundet 6 sejre og i alt 560.000 Euro.
Faderen til Uhlan du Val er Islero de Bellouet –en Vikings Way-søn.