12 maj2011
Nyt fra Stutteri Spring/Stald Tårs
På Stutteri Spring/Stald Taars i Vadum har hoppen Golden Sugar født et dejligt velstillet hoppeføl efter Trophy Catch (us), som sammen med Storstadsbusen (s) er stutteriets avlshingsteduo.
Føllet bliver det eneste danskindregistrerede på stutteriet i år.
Moderen Golden Sugar har rekord 1.13,8ak og tjente 205.218 kr. Det blev til 16 sejre for Billund-amatøren Bjarne Jeppesen.
På billedet ses mor og datter i en hyggestund.
I øvrigt kan stutteriets ejere – Helene Gravesen og Bjarne Sørensen – glæde over flere sejre til stutteriets opdræt og til afkom efter deres avlshingste:
Promise Spring (Norvelous Hanover) regerer på Bornholm og har i år tre sejre i tre starter – finere kan det vist ikke gøres!
Orlando Spring (Storstadsbusen) sejrede senest med Bent Svendsen som kusk i Skive i 1.17,6a /1700 meter.
Robbie Catch (Trophy Catch) viste lidt af sin kapacitet og sejrede i Billund i 1.17,1a/1900 meter.
Læs mere på www.springtaars.dk