Nyt dansker-raid i Sverige
Danske heste og kuske tog atter godt for sig af retterne ved eftermiddagens løb på Åby Travet, hvor betalingsbalancen blev hævet med 141.000 SEK i dansk favør.
Fire dansktrænede sejre og læg dertil Jägersro-træneren, danske Jørgen Lorentzens sejr og så betyder det, at dansk travsport vandt 5 ud af programmets 9 løb.
Flemming Jensen-trænede Pay Attention TM med Johnny Takter indledte den danske raid med sejr i 1. løb foran Orlando Gel som Flemming Jensen selv sad bag.
Derefter vandt Knud Mønster med sin sejrshest Rocky P H, der vandt for 13. gang i år, og som fortsat holder en forrygende form. Her vandt den i tæt kamp med Flemming Jensens Sonar Brodde – begge i 1.12.7a/1640 m.
Flemming Jensen vandt den første af sine to kuskesejre med Sun Esterel i 7. løb og han fulgte op i 8. løb med Race Me.
Jørgen Lorentzen har en virkelig fin hest i den 3-årige Pearsall Hanover-søn In Front, som han vandt fjerde start i træk med.
In Front sejrede i 1.17.4/2140 m – på andenpladsen fulgte Jeppe Juel med Thon, der nylig var en imponerende vinder i Aalborg. Hun noteredes for 1.17.5/2140 meter.
Læs mere om eftermiddagens løb på Åby Travets hjemmeside – klik her