Nye hingste i dansk traveravl
Mindst to nye hingste får de danske opdrættere at vælge mellem i 2014 – franske Our Love og amerikanske From Above US– og de har begge papirerne i orden.
Our Love er en Dubois-hingst, der skal opstaldes hos Leif Olsen, Skive, hvor den skal stå til 0.+ 9.500 kr. excl.moms, mens US From Above opstaldes hos Kaj Jensen, Hovhedegård, hvor den tilbydes til 1.000 + 15.000 kr. excl. moms.
Our Love, der er født i 2002, har rekord 1.12.9 og har tjent 244.360 Euro.
Our Love har været handlet for millionbeløb flere gange på trods af, at han karrieren igennem døjet med en benskade, som han pådrog som sig som 3-åring i folden.
Alligevel har Our Love formået at sætte rekord 1.12.9 på Vincennes og at tjene en kvart million Euro – eller omkring 1.7 million danske kroner.
Han er efter alt for tidligt afdøde Extreme Dream, mens hans moder – Amour d’Aunou v. Speedy Somolli også er moder til bl.a. In Love With You (fader til bl.a. Prix d’Amerique-vinderen Oyonnax), Prix de Paris-vinder Private Love samt Guilty of Love – moder til bl.a. Europas førende avlshingst, Love You m. fl.
From Above US er født i 2009, og tilhører første årgang efter Donato Hanover.
Som åring kostede den ikke mindre end 165.000 dollars – hans moder er Marita’s Victory, der har samme moder som bl.a. tophoppen Passionate Glide (Yankee Glide) 1.09.8 – 2.060.447 dollars samt avlshingstene Mr Vic (Valley Victory) og Mr Cantab (Cantab Hall).
Marita Victory er udover moder til From Above US også moder til dennes ¾ broder Quite Easy, der virker med stor succes i avlen i Sverige.
From Above US har i alt startet 26 gange og det er resulteret i 7 sejre, 9 anden og 2 tredjepladser og en indtjening på 252.540 dollars
Hans bedste vindertid er 1.10.2, men som 3-åring løb han placeret 1.09.8.