28 nov2012
Nye avlshingste på Shadow
Danmarks største travstutteri, Stutteri Shadow i Nordjylland udvider i 2013 bestanden af opstaldede hingste med amerikanske Guybo og danske O’Grady
Guybo har allerede startende afkom og er herhjemme især kendt som fader til den lynhurtige Photocopy K 1.13.4 – 480.000 kroner – og så er Guybo helbroder til SJ’s Photo.
Guybo kommer til at koste 0 + 7.000 kroner.
En af Danmarks pt bedste travere, O’Grady, der er søn af SJ’s Photo, vil også stå på stutteriet i bedækningssæsonen og han tilbydes opdrætterne til 0 + 9.000 kroner.
O’Grady har i år bedækket 6 hopper sideløbende med, at han har startet.
Begge priser er excl. moms., men inclusive insemineringsomkostninger.
Udover Guybo og O’Grady står bl.a. The Liquidator også på stutteriet.