Ny træner på Nykøbing F-banen
Car Center Racetrack får endnu en træner tilknyttet – det er norske Liv Jorunn Lund, som i weekenden flytter de første heste ind på banen.
På banens hjemmeside kan man bl.a. læse følgende om banens nye træner
Liv Jorunn Lund har hele sit liv været omgivet af heste. Hun voksede selv op som aktiv i ridesporten, men da hendes far havde travheste, blev hun langsomt, men sikkert trukket i den retning.
”Jeg fik min første travhest tilbage i 1983, og i 1989 indløste jeg kørelicens,” fortæller hun.
Til dato er hun noteret for 12 sejre i 520 karrierestarter, og det både i rollen som amatørkusk og professionel træner. I perioden fra 2007 – 2010 drev hun nemlig en professionel trænerstald på Bjerke Travbane i Oslo.
”Jeg havde nogle få løbsheste i træning, men ellers var det primært ungheste, som stalden bestod af. Derudover havde jeg flere heste inde til genoptræning efter sene- eller gaffelbåndsskader. De kom fra nogle af de største travtrænere i Sverige og Norge, fortæller Liv Jorunn Lund.
I 2010 måtte hun lukke stalden på Bjerke Travbane ned af familiære årsager, og hun vendte derefter tilbage til at arbejde med stofmisbrugere.
Læs hele artiklen på dette link – klik her