Ny sejr til Wishing Stone!
På en utrolig afslutning nåede Wishing Stone akkurat frem til sejr i 1. indl. afdeling af hurtigklassens Cutler Memorial på The Meadowlands i nat.
Det skulle ikke kunne lade sig gøre!
Wishing Stone (Conway Hall) med Yannick Gingras sad fast indvendigt til midt i opløbet bag førende Sevruga, der blev presset af Opening Night.
Det lignede udelukkende et opgør mellem disse to heste.
Wishing Stone sad tilsyneladende hermetisk lukket inde, da den hest udvendigt for ham faldt fra.
Gingras vred den lille kriger ud og med frit spor eksploderede Wishing Stone – akkurat som da vi så ham vinde Copenhagen Cup med Jeppe Juel.
Der måtte målfoto til for at afgøre, at hvem der havde vundet, og resultat blev, at det var Wishing Stone, der nåede først i mål foran Sevruga og Opening Night.
De fik alle noteret 1.09.6.
Wishing Stone, der delejes af Cowboyland Aalborg fik 40.000 dollars for sejren.
Se løbet på dette link klik her
Den 2. indl. afdeling vandtes af Modern Family (Cantab Hall) med Tim Tetrick i 1.09.0 – verdens hidtil hurtigste tid i år.
Det var sæsonens 9. sejr i 12 starter til Modern Family, der i januar måned blev solgt på Meadowlands-auktionen for 110.000 dollars og virkelig er blomstret op i sit nye regi.
Canadiske Mister Herbie (Here Comes Herbie) med Jody Jamieson, der var på tale til Elitloppet, sæsondebuterede og gjorde det flot på en andenplads i 1.09.1.
Der er finale næste lørdag om en samlet præmiesum på over 200.000 dollars.