Ny sejr til Omega Flex
Kneben sejr til Omega Flex (Extreme Aunou) og Flemming Jensen på Åby.
Fra startspor 1 forsvarede Omega Flex føringen fra start og afviklede den første kilometer efter 1.16,4.
Flemming Jensen fik dæmpet til 1.17/1500 meter og ind i sidste sving udviklede løbet sig til en duel mellem Omega Flex og Alien Starbreeze.
De to heste trak væk fra feltet og Alien Starbreeze nærmede sig op mod mål, men Omega Flex kæmpede heroisk og holdt sig foran til kneben sejr i tiden 1.16,9a/2140 meter.
Henning Scharstein-trænede Raise Your Bets var næstfavorit, men det endte desværre i galop.
Flemming Jensen hentede desuden en andenplads med Kingly Skovly og en sjetteplads med Zambrottanewport til hhv. 12.500 og 2.000 SEK.
I sidstnævntes løb var Albin Sign med Flemming Larsen nummer fem i tiden 1.15,7a/2140 meter, hvilket gav 3.200 SEK.