Ny sejr til norsk Derbyemne
Tirsdag aften vandt danskfødte Stjerne Steensgård for anden gang inden for en måned for sin træner Odd Arne Sagholen.
Stjerne Steensgård, der fortsat står anmeldt til Dansk Trav Derby, var til start på Momarken, hvor den vandt en sikker sejr i 1.18.1/2660 m volte – præmie 15.000 kr. Det var anden sejr i tre starter inden for den seneste måned.
Stjerne Steensgård, der fortsat opretholder engagement i Dansk Trav Derby, har rekord 1.15.6a og har tjent 128.926 kr
Den er efter Chipmate – Venus Steensgård og dermed lillebroder til bl.a. Nu Steensgård (Golden Globe) 1.15.1 – 308.000 kr og Rasmine Stensgård (Chipmate) 1.15.0 -85.277 kr.
Steensgård-hestene er alle opdrættet af Aage Jørgensen.
På Momarken blev det i øvrigt også til sejr til danske Paw Mahony, der jo driver trænervirksomhed i Sverige. Paw Mahony vandt med outsideren Runaway Rick til odds 11.99.