29 nov2011
Ny sejr til Don’t Think Twice
Cowboylands 3-årige Andover Hall-hoppe Don’t Think Twice har for alvor fundet formen her hvor året går på hæld, og mandag eftermiddag, lokal tid vandt hun sin anden sejr i træk på Harrahs Chester i Pennsylvania.
Det var igen George Napoletano Jr, der sad i sulkyen bag Don’t Think Twice, der kunne vinde sikkert med 2.1/4 længde i 1.11.7 – en notering, der er ny officiel rekord for hoppen.
Placeret har Don’t Think Twice løbet 1.10.3.
Det var hendes fjerde sejr i 14 starter i denne sæson, og denne gang var der 9.000 dollars i præmie.
I alt er det blevet til 58.633 dollars i 2011 for Don’t Think Twice, der trænes af Dewayne Minor.