03 feb2013
Ny montésejr til Singalo
For 14 dage siden vandt Singalo med David Thomain verdens største monteløb, Prix de Cornulier. Søndag eftermiddag var på den på ny i vinderens rolle – nu i Prix de L’Ille de France med en førstepræmie på 100.000 Euro.
Foto Gerard Forni
I fjor galoperede Singalo ofte sine chancer væk, men i de to seneste starter har den 7-årige Goetmals Wood-søn været stabil og har lavet toppræstationer.
Efter sejren i Prix de Cornulier, der var 350.000 Euro værd – kom der yderligere 100.000 Euro ind på præmiekontoen, da Singalo med David Thomain var en sikker vinder af Prix de l’Ille de France i fine 1.11.5/2175 foran Quarry Bay (Cygnus d’Odyssee) med Camille Levesque i 1.11.8.
Med førstepræmie på 100.000 rundede Singalo millionen i Euro i samlet præmiesum.