Ny Lövgren-overraskelse
Joakim Lövgren kan nærmest gå på vandet på Lunden i dag, hvor Jägersro-træneren også slog til i 7. løb – Kastrup Vinduer Race -med Tipp Tapp Tull (Beaumont Hanover). Løbet var samtidig en indl. afdeling i V75-Klasse II.
Mr Q L var hurtigst afsted fra start og fik efter ca. 600 meter næstfavoritten Intenzo frem udvendig. 500 meter gik efter 1.12,5 og kilometeren efter 1.13,7.
Favoritte Osbourne sad sidst udvendig, men blev med 900 meter igen sendt afsted i tredje spor og fik snart ryg på den senere vinder, men Arvid Olsens sejrshest var på en håbløs opgave fra spor 11 og sås aldrig med reel chance.
Ind på opløbet var Mr Q L fortsat førende, men på en god afslutning kunne Tipp Tapp Tull gå frem til kort, men forholdsvis sikker sejr foran Intenzo og Ypperlige Liss. Mr Q L galoperede kort før mål og mistede derved trejdepladsen.
– Han gik helt fantastisk – en god præstation. Vi sad næstsidste da der manglede en omgang og går ikke uden man har en rigtig god hest, men det vidste jeg også, at jeg havde. Det var et spørgsmål om jeg kunne vinde; jeg kendte ikke konkurrenterne, men jeg troede meget på min hest. Det er den bedste modstand han har mødt hidtil, men har også vist at det er en hest med stor muligheder, sagde Joakim Lövgren efter dagens anden sejr.