Ny kommentar til Dommersagen
Den tidligere amatørkusk og jockey, Torben Bendtsen har sine skarpe synspunkter i debatten omkring dommerne på landets travbaner og tager her udgangspunkt i episoden på Lunden den 4. januar.
Er det OK, at en dommer er hesteejer ?
Nej, åbenbart er det ikke OK !
Dommerne kan åbenbart ikke/ønsker åbenbart ikke at agere professionelt og dele sol og vind lige i deres opgave som dommer.
Enhver, der har set og kørt travløb kan jo se, at Steen Juuls hest hænger ned over Ken Ecces hest på vej ud af svinget og ind på lige bane, så meget at Ken Ecce er nødsaget til at køre indenfor pælene for ikke at blive ramt af Steen Juuls sulkyhjul. På reprisen kan man med det blotte øje se, hvor tæt i virkeligheden Steen Juuls sulkyhjul er på forbenene af Ken Ecce hest.
At Steen Juul påstår, at det er Ken Ecces hest der render ud i Steens spor, er simpelthen for ussel en for forklaring. Men dommerne kunne jo have valgt og vise situationen forfra, som de jo har teknikken til, så havde vi jo fået beviset fra den vinkel af, men det ønskede man åbenbart ikke. Hvorfor ved kun dommerkomiteen !!!
Sagen fra den 4. januar med Ken Ecce er jo ikke et enestående eksempel. 4-års Grand Prix-dagen i Århus for et par år siden, hvor selvsamme Ken Ecce, som var gæstekusk på News Of Hanke fra Steen Juuls stald, blev kørt direkte af banen af Steen Juul med Neo Holmsminde med galop som følge på vej ind i det første sving, til højlydte protester fra de rigtig mange tilskuere/spillere, som var på tilskuerpladserne den dag. Alle andre kuske, som havde lavet en lignende forseelse, som Steen Juul lavede, havde været diskvalificeret omgående og udelukket. Her skete bare heller ingen ting, der fik konsekvenser for Neo Holmsminde, Steen Juul og Stald Nordisk Vabene.
I Billund i 4-års Grand Circle Hoppe Championat, hvor Christian Clausen levere perfekt staldkørsel ved at gå frem i andet spor mod føring, dog uden at køre ned i 1 spor, så han kunne screene af for 1. spor til Peak Performance, der åbenbart ikke var så hurtig for start. Da Steen Juul var parkeret i front, trak Chr. Clausen sig, for senere at forsvinde ud af løbet. Nu kunne Nordisk Varbene og Steen Juul igen sammen grine hele vejen hen i banken, imens de andre ekvipager i løbet, der havde betalt store forfeits til løbet, kunne stå med en lang næse !!!
Der stod flere af topkuskene i den danske kuskeliga og så løbet fra staldsvinget og ingen af dem var i tvivl om, at det var staldkørsel. En af dem udbrød sågar : Det er sgu for ulækkert at se på !!!
Der er jo rigtig mange tabere i denne her unfair sag.
Spillerne, som spiller på de andre ekvipager og taber deres penge
Hestejerne, som betaler i tusindvis af kroner i hver måned for at have deres hest/ heste i træning
Trænerne, som mister procenter og hestejere, som føler sig snydt af den ulige behandling.
Banerne, som mister spillere og tilskuere, der ikke ønsker at være vidne til denne unfair afvikling af travløb.
Det kan godt være, at dommerne og DTC er ligeglade med ovenstående problemstilling, men de skal lige huske på, at der her i 2012 kommer ca. 40 nye udbydere af spil her i Danmark, hvor tingene går lidt mere retfærdigt til og at når man kommer til 2014, så ophøre Danske Spils forpligtelser overfor travsporten og hvad gør dansk travsport så ???
Jeg gerne understrege, at dette indlæg på ingen måder er en hetz mod Steen Juul, da han ABSOLUT ikke er hele skurken i denne sag.
Venlig hilsen
Torben Bendtsen
Torben Bendtsen kommenterede dette indlæg på travservice.dk: klik her
Og hvad er din holdning? Send en mail til redaktionen
Vi forbeholder os ret til at redigere i de modtagne indlæg.