Ny jacpot i V65-spillet
Så var der igen kun en enkelt spiller der læste den rigtige kombination i et V65-spil på en dansk væddeløbsbane – gevinst 200.000 kroner.
Søndag eftermiddag blev Danske Spils markedsføringskonto for jackpotgevinster til trav- og galopspillere yderligere belastet med 145.954 kroner – nemlig det beløb, der skulle lægges til førstepræmiepuljen, således at den ene spiller, der havde løst V65-kombinationen på Jydsk Væddeløbsbane, kunne få garantibeløbet på 200.000 kroner.
Med følgegevinster blev det i alt til 208.874 kroner på en bon til 1.084 kroner, der var spillet på internettet og som var bygget op med 8 Odin Hovmand med Heidi Vægter Lønbor som ugarderet – parret vandt sikkert 3. afdeling.
Inden sidste afdeling levede to kuponer, men kun den ene af dem havde næstfavoritten 5 Ritmo PD med Birger Jørgensen afkrydset.