28 apr2011
Ny formand i Billund
Ved tirsdagens generalforsamling i Billund Trav A/S kom der nye folk ved linerne.
Til bestyrelsen var der genvalg til Thomas Peter Thøgersen samt nyvalg af Hans Bennetzen og Mads Graunkær. Hans Bennetzen har en fortid som blandt andet koncernchef i Group4Securicor og Falck. Mads Graunkær er økonomiansvarlig i et familiefirma, hvor hovedvægten ligger på ejendomsadministration. Familien er ligeledes bredt repræsenteret i hestesporten som ejere af mange fine væddeløbere samt avlsdyr.
På et efterfølgende møde blev Per Hansen valgt som ny formand og Mads Graunkær som næstformand.
Den nye bestyrelse trækker straks i arbejdstøjet for gennem en målrettet strategi at sikre øget tilstrømning af gæster og udøvere til den sydjyske travbane, samt for at optimere sponsorindtægterne.