29 maj2013
Ny formand for Aarhus Travklub
På Aarhus Travklubs ordinære generalforsamling i aftes blev Lars Munk valgt som ny formand.
Lars Munk erstatter Karsten Østergård, der har fungeret som formand siden Anders Andersen nedlagde sit mandat tidligere på året.
Efter Anders Andersens exit konstituerede bestyrelsen sig med Karsten Østergård som formand samt en suppleant.
Op til generalforsamlingen valgte Karsten Østergård at sætte sit mandat på spil, men tabte altså valget.
At han fortsat mente, at han skulle sidde i bestyrelsen afstedkom en del debat, mens suppleanten skulle udtræde.
Enden på debatten blev at Karsten Østergård fortsat har sæde i Aarhus Travklub. Østergård er desuden formand for Amatørklubben.