Ny følhoppe til Stutteri Ice
Stutteri Ice v/Linda og Jess Persson på Bornholm har i dag investeret i en ny følhoppe, Call Me Flying.
11-årige Call Me Flying er af ren amerikansk afstamning efter Malabar Man og Speedy Crown-hoppen Keystone Sunset, som i USA er mor til i alt seks afkom, hvoraf to har vundet mere end $ 130.000.
Call Me Flying (der er døbt Keystone Sanctuary) fik rekord 1.15,6a og har tjent 119.000 kr.
– Vi har købt Call Me Flying af Kasper Nielsen og Linette Olsen. Kasper ringede til os for nogle siden; vi var blevet anbefalet som seriøse opdrættere og det er da dejligt at høre, siger Linda Persson.
– Vi glæder os til at få hende hjem, men først går hun på lørdag til dyrlæge Berner Olsen på Sjælland for at blive insemineret. Vi er stadig lidt usikker på hvem der skal far til hendes første afkom, da den hingst vi havde valgt desværre er fuldtegnet allerede. Vi ville rigtig gerne ha’ brugt Brad de Veluwe, men han er fuldtegnet med kun seks hopper i Danmark og samme problem har de i Sverige.
Stutteri Ice har i forvejen fire følhopper: Jolly Dust (S J’s Photo-Travo GT/Ejnar Vogt) er i fol v/Revenue, Melba Flip (s)(Lindy’s Crown-Tamburina/Tibur) og Global Acceptance (s)(Giant Chill-Tamburina/Tibur) er begge i fol v/Torvald Palema, mens Mocca (Dahir de Prelong-Regina Løjbjerg/Buckfinder) er i fol v/Deliberate Speed.
Læs alt om Stutteri Ice på stutteriice.dk