Ny dansk sejr i Svampen
Foto Kanal 75
For andet år i træk kunne en hest med danske relationer og trænet af Tomas Malmqvist vinde det store svenske 2-årsløb, Svampen på Ørebro.
I fjro var et Tumble Dust i år Elton Attack.
Niels Thomsens Elton Attack kørt af Jorma Kontio sejrede sikkert med tre længder i 1.16.0/1609 m på en halvtung bane og hentede en førstepræmie på 404.000 SEK
Det er lidt af et eventyr med denne Elton Attack, der er tyskfødt.
Niels Thomsen købte den på Grand Prix-auktionen i Hamburg i fjor for blot 3.000 Euro – eller omkring 25.000 kroner.
Umiddelbart efter købte træner Tomas Malmqvist sig ind og fik hesten i træning.
Elton Attack har nu startet 6 gange og har vundet 2 sejre og tjent i alt 473.853 SEK!
Elton Attack er efter Gigant Neo og ud af en Prince Mystic-hoppe.