Ny dansk 3-års rekord (video tilføjet)
Arkivfoto Gerard Forni
Søndag eftermiddag vandt den 3-årige hoppe Tast of Bourbon med Jean Pierre Dubois en let sejr i det traditionsrige Prix Henri Cravosier på Enghien-banen i Paris i flotte 1.11.6a/1609 meter.
Tast of Bourbon ser ud til at være noget helt specielt.
Det har den da også afstamning til at være.
Donato Hanover – Qualita Bourbon – to årgangsstjerner fra hver sin verden.
I eftermiddag startede Tast of Bourbon for blot fjerde gang i sin karriere. Sidst vandt den over 2875 meter – nu gjaldt det milen – 1609 meter auto.
Den opgave løste Tast of Bourbon let og sejrede i 1.11.6a/1600 m – præmie 36.000 Euro – foran italienske Remo Gas (Varenne) med Pierre Vercruysse i 1.12.1.
Vindertiden er ny dansk rekord for 3-årige hopper – den gamle havde et andet Dubois-opdræt, Tonato of Love, der i USA har vundet i 1.12.1.
Tast of Bourbon er anmeldt og matches mod start i Dansk Trav Kriterium.
Se Tast of Bourbons rekordløb på dette link: kiik her