Ny auktion i Gigantium
Opdrætterforeningen afholder igen i år – i samarbejde med NKI Racing Arena – auktion i Gigantium i Aalborg.
Der er nu åbent for tilmelding af heste til auktionen. Betingelser og anmeldelsesblanket kan downloades på Opdrætterforeningens hjemmeside www.travavl.dk.
– Auktionen afvikles efter nogenlunde samme koncept som i 2012. Dvs. lørdag aften efter løbene på NKI Racing Arena. Der vil være eftersyn og fremvisning i auktionsringen af auktionshestene hele dagen i Gigantium, fortæller Opdrætterforeningens formand, Mikkel Stub Jørgensen.
– Desuden vil der igennem dagen være showopvisninger med diverse andre hesteracer under rytter. Sideløbende er der i hallen messeudstilling hvor forskellige hesteudstyrsfirmaer og andre viser deres varer frem.
– Der er spisning før og under auktionen i VIP område. Bestilling til denne del af auktionsarrangementet sker ved NKI Racing Arena (tlf. 9630 3700 – mail: info@aav.dk) Efter auktionen afholdes der fest i Gigantium med dans og musik.