08 apr2013
Nu ligner det noget
Foto Ole Bach.
Byggeriet på den nye tribunebygning på The Meadowlands er i fuld gang, og man kan nu se konturerne til det færdige resultat.
Den nye tribunebygning bliver væsentligt mindre end den gamle, idet den er projekteret til det tilskuerantal, man kan forvente i vore dage.
The Meadowlands blev bygget i 70-erne, hvor der var fuld fart på travsporten i USA og hvor man havde 20-25.000 tilskuere til løbene.
Den nye bygning, der ligger lige tværs over banen for den gamle, ventes at blive taget i brug om et års tid.
Det betyder også at målstregen flyttes over på det, der hidtil har været kendt som staldsiden.