Notice Flying PH i uvante omgivelser
Notice Flying PH, der nyligt blev solgt til Østrig, har startet for første gang for sine nye ejere – og det skete i et af de populære løb på en snebane i Tyrol.
Notice Flying PH (Love You) startede i sneen i Kirchdorf og sluttede uden for præmierækken i et løb med 9 deltagere,
Travsporten i Østrig er normalt centreret omkring Wien, men i vintermånederne er der stort set hver uge travløb på sne rundt om i Tyrol.
Der køres på ikke færre end 10 baner henover vinteren. Baneunderlaget er generelt sne, og det betyder, at sulkyhjulene er skiftet ud med meder.
Og der er ingen problemer med at vælge sko eller ej til hestene – skærpesko er det eneste, der dur her.
Der er toto-spil på løbene, og der køres om pengepræmier i løbene på 9.000 kroner med 3.100 kroner førstepræmie.
I dag køres der i øvrigt i Kirchberg (hvis du lige skulle være på de kanter), og herudover er der endnu fire Schlittenrennen-dage tilbage i denne sæson. Notice Flying PH er i øvrigt anmeldt til løbene i Kirchberg, der køres i aften.
De østrigske vinterbaner har deres egen hjemmeside, som du kan se på dette link – klik her.