Norsk træner frikendt i kokainsag
Den såkaldte “kokainsag” omkring hesten Zalgado Transs R. har været en enorm belastning for den norske træner Paul Buer. Det Norske Travselskab (DNT) har nu besluttet, at indføre en dispensation i sagen, og dermed er Forus-træneren frikendt.
– Det er rart at få dette svar, men jeg må sige, jeg er skeptisk over de retningslinjer DNT har i sådanne tilfælde, siger Paul Buer til Trav24.no i dag. Mit navn har været knyttet til doping og narkotika i forskellige medier, og det er ikke godt. Jeg har søgt specialisthjælp i denne sag, selvom jeg vidste, jeg var uskyldig.
– Jeg vil ikke sige for meget endnu, men jeg kan oplyse, at jeg ser meget kritisk på den måde DNT har behandlet sagen på, siger Buer.
Pressemeddelelsen fra DNT:
DNT har på et bestyrelsesmøde den 17. februar besluttet til at droppe sagen mod travtræner Paul Buer.
“Der blev påvist fund af kokain i urinen fra hesten Zalgado Trans R efter sejren på Forus Travbane den 21. december 2010. Antidopingudvalget (ADU) har undersøgt sagen, og konkluderer den 15. februar: “Der er ikke fundet nogen direkte forklaring på den positive prøve. Koncentrationen af kokain var meget lav, og der blev ikke fundet metabolitter (de stoffer som kroppen omdanner kokain til) i prøven. Der er derfor ikke tilstrækkeligt bevis for, at kokainen er blevet metaboliseret i hesten. ADU er af den opfattelse, at miljøforurening kan forklare opdagelsen af kokain i Zalgado Transs Rs prøve. ADU anmoder om, at sagen ikke indberettes for domstolene.”
Bestyrelsens beslutning:
“Bestyrelsen i DNT beslutter at pålægge en dispensation i denne sag, jf. stk. DNT lov § 12-6, der er baseret på, at koncentrationen af kokain i den omtalte prøve fra Zalgado Transs R var meget lav, og på grundlag af den akademiske anbefaling fra Anti-Doping udvalget.”