19 jun2013
Norge centraliserer løbsanmeldelserne
Fremover skal Sportssekretaritatet på Norges største travbane, Bjerke stå for alle anmeldelser og starterklæringer til norske travløb.
Norge har 11 travbaner, der med undtagelse af Harstad, hver især har stået for anmeldelser og starterklæringer til deres ordinære løbsdage.
Til V75-dage har Sportssekretaritatet på Bjerke altid stået for anmeldelser og startmelding, ligesom de har taget sig af Harstad.
$1- Ved at lade Bjerke overtage de nævnte funktioner, så opnår vi en bedre styring af propositionerne og undgår kollisioner banerne imellem, siger Jan Hedrén, der er sportschef i Det Norske Travselskap.
I Norge foregår 80% af alle anmeldelser og starterklæringer via internettet.