Nordisk onsdag på Fyn
For første gang danner Royal Canin Arena rammerne omkring onsdagsløbene med spil fra vore nabolande i Norge, Sverige og Holland. Når de bedste danske kuske krydret med den succesfyldte ”norske” træner Bo Westergaard er på plads, er kuskesiden i top. Lader man blikket løbe hen over startlisten, kan man også spore, at foråret er lige om hjørnet. De bedre heste er ved at smide ”vinterpelsen” og være løbsklare.
V5-spillet indledes med et opgør for hurtigklassen. Mars viste opadgående formkurve som anden senest. Steen Juul kommer med en ny spændende fransk hest i form af Quel Pin med en indtjening på over 2 mill. kroner – den må række langt her! Atlantic Ås kommer med friske laurbær fra Aalborg, og med det løb i kroppen, er den også ”varm”!
Bo Westergaard er en sjælden gæst i Odense efter skiftet til norsk travsport. Men det gør det endnu dejligere, at kunne byde ham velkommen i dag. Han har mange fine heste med i transporten, og bla. Ashleigh’s Legacy i 6. løb kan blive et dejligt bekendtskab. Center Kæll i det efterfølgende løb er ligeledes en topchance, så se op for Westergaard!
Den ”gamle” mester Juul er også på plads. Når der er god præmiesummer kommer Juul gerne rundt i landet, og vær vis på, at han nok skal gøre et indhug i dagens pulje. King Creole E P i dagens indledende løb er ny i stalden, men kommer med en sejr senest fra Norge – den vinder igen! O C Derm er i topform, og skal med på alle boner, så de øvrige aktører skal være oppe på mærkerne, hvis Westergaard og Juul ikke skal ”stjæle” for stor en bid af kagen!
Med de bedste kuske og mange fine heste til start i dagens 8. løb, byder ROYAL CANIN ARENA velkommen til international dag midt i Danmark!
KLIK HER for at downloade programmet.