Nonis Lobell overlegen i Billund
Voldsomt skybrud gav vanskelige forhold for de aktive på Billund Trav i aften. Nonis Lobell overlegen i J.B. Sandgravs Vandrepokal.
Aftenens hovedbegivenhed fik en flot vinder i Morten Juul-trænede Nonis Lobell (Carmody Lobell), der blev forceret til spids efter 750 meter. Letter Express var hurtigst afsted fra start, men ind i første sving overtog Ka-Li Hedevang kommandoen – dog kun for en kort bemærkning, da Rene Kjær satsede offensivt med Nonis Lobell.
Med favoritten i føring ud på sidste omgang var løbet reelt afgjort, og i overlegen stil vandt Camilla Meiers øjesten årets fjerde sejr i syv starter.
Rene Kjær blev aftenens profil i Billund med to sejre. “Nisse” indledte således aftenen med en sikker sejr bag Gitte Madsen-trænede Pas På S H (Gill’s Victory), der overtog føringen ud af første sving og siden sejrede let i tiden 1.17,8a/1900 meter for staldkammeraten Ronja Siem.
Første sejr til Pirol
Birger Jørgensen tog sig af 2. løb med Pirol (Re Dei Jet), der ejes og trænes af Århus-amatøren Emil D. Mæhlisen. Parret fik føringen midt i første sving da den førende Phillippa Tiki rullede over i galop, og siden kunne Pirol vinde en suveræn sejr i tiden 1.18,4/2000 meter foran Real Winner, der gik en stærk ophentning efter galop i første sving.
V5 blev indledt med Skive-sejr i skikkelse af Bent Svendsen med Jan Friis-trænede Pan Hastrup (Great Challenger.
Pan Hastrup
Mere succes for JVB-formand
Jydsk Væddeløbsbanes bestyrelsesformand Lindhardt Jensen har haft fin succes i år med duoen N S Hyrdehøj og Neo Monarch, og sidstnævnte imponerede reelt i aftenens 4. løb i Billund.
Trods anden række og en position som første hest i andet spor hele rejsen, var Neo Monarch (Imposant Sund) således klart stærkest til slut og vandt en sikker sejr for Kaj Jensen i tiden 1.16,4a/1900 meter. Glory Woj gik et topløb på andenpladsen efter galop.
Neo Monarch
Herefter var Ole Bender på pletten med Nine One One K D (Chipmate), der efter føring fra start til mål sejrede i tiden 1.15,8a/1900 meter foran Maiken Tandal og Olaika Tandal.
Nine One One K D
Anders Pedersen blev nummer to bag Maiken Tandal, men i det efterfølgende løb tog Aalborg-træneren revanche med Kingo Hydrup (Bostonian), der efter et løb i ryg på den førende Kiki Sønderholm hele vejen, fik plads til angreb 100 meter fra mål og speedede frem til kneben sejr i tiden 1.16,6a/1900 meter foran Laks E C, der lignede vinderen midt på opløbet.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 1 | Pan Hastrup | Bent Svendsen | 3,32 | 90 | – |
2 | 11 | Neo Monarch | Kaj Jensen | 11,99 | 463 | – |
3 | 1 | Nine One One K D | Ole Bender | 3,76 | 851 | – |
4 | 1 | Kingo Hydrup | Anders Pedersen | 16,17 | 4754 | – |
5 | 2 | Nonis Lobell | Rene Kjær | 2,80 | 6 | |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 7 Gevinst: 8.150 kr |