Nobodybeatsthebeat fik sin udblæsning
Peter Rudbeck Jørgensen er fint tilfreds med gårdagens tredjeplads til Nobodybeatsthebeat.
– Det var helt ok. Nobodybeatsthebeat har altså stadig aldrig vundet på sprint, og kommer formentlig heller aldrig til det, siger Rudbeck med et smil på læben.
Nobodybeatsthebeat åbnede 1.11,8 de første 1000 meter, hvilket banene vejen for Having Said Thats banerekord.
– Hun har taget starten perfekt, og var hurtig på dupperne bagefter. Jeg er helt sikker på, hun nu er skærpet frem mod DM for Hopper – hvor distancen klart er i vores favør, siger Rudbeck.
Sound Of Silence
I torsdags fremviste Rudbeck to særdeles spændende 2-åringer på Billund Trav, hoppen Sound Of Silence (Dream Vacation-Kaleidoscope) og Nobodybeatsthebeats hellillesøster Sweet Home Alabama (Dream Vacation-Blue Wave).
– De er selvfølgelig ikke til salg, men skulle der være nogle, der ønsker at give et bud udover normalen i Danmark, vil jeg overveje, siger den dygtige hestemand.