12 dec2011
Ninja Roland fightede sig til sejr
Gitte Larsen-trænede Ninja Roland tilbage som vinder efter offensiv styring.
Christian Lindhardt havde for første gang fået chancen bag Ninja Roland og Skive-træneren overtog efter 500 meter føringen fra La Martina. Dermed var meget afgjort.
Oscar Halbjerg kom tidligt frem som første hest i andet spor og Claus Muhlig valgte lidt overraskende at forsvare positionen, da Friborg midtvejs i løbet kom flyvende med Odin Å, men Aalborg-amatøren vidste hvad han havde at køre med.
Oscar Halbjerg lignede en trussel mod Ninja Roland i sidste sving, men sidstnævnte kæmpede flot og holdt sig foran til målstregen var nået. Det var Piccolo Diavolo-sønnens tredje sæsonsejr i otte starter.