Nicole M.mod Jägersro-championat
Nicole Marsing tog et stort skridt frem mod monte-championatet på Jägersrio, da hun tirsdag aften vandt med Camilla Juuls Palermo Tårs.
Forventningerne til Palermo Tårs og Nicole Marsing var ikke specielt store, idet parret var spillet til 12 gange pengene, men efter et løb som tredje udvendigt og i angreb med 700 meter tilbage, viste Palermo Tårs sig stærkest i opløbet og sejrede med en halv længde i 1.13.8a/1640 m foran svenske Rockstar og med danske Pikant Brogård med Anette Uglebjerg på tredjepladsen.
Nicole Marsing er nu alene i spidsen i kampen om Jägersro-championatet for monteryttere.
Palermo Tårs (Storstadsbusen) fik 20.000 SEK for sejren og var en af i alt tre danske heste på vinderpladsen.
Morten Juul, der i lørdags havde en vinder i Norge, havde i 2-årsløbet sendt Tut A P (Quite Easy) til start med Thomas Uhrberg i sulkyen, og det bkev til sikker sejr i 1.17.4/1640 m efter 1.16.5 de sidste 1000 meter. TUT A P sejrede foran Gio Follo (Gigant Neo) med Svend Dyhrberg i 1.17.7.
Hos Preben Kjærsgaard har Pioner F H været et af de nyttige kort i sæsonen. SJ’s Photo-sønnen vandt i en tæt opløbskamp sin 4., sæsonsejr i 1.15.0a/2140 m – præmie 40.000 SEK – det er alene i år blevet til 297.928 SEK i præmier.
Læs mere om aftenens løb på www.jagersro.se