Nicole Kidman gjorde det igen
Bornholmske Nicole Kidman (Butragueno) vandt i dag sin anden sejr i træk på Jägersro.
Johnny Takter havde fået genvalg i sulkyen og kunne efter 600 meter overtage føringen fra Marcus Gold. Første kilometer gik efter 1.17,2 og vandt siden helt overlegent i tiden 1.15,1a/2140 meter efter 13-tempo den sidste kilometer. Det blev et dansk opgør med Rex O’malley og Passion på de næste pladser.
Nicole Kidman – der ejes og trænes af amatørkusken Kurt Pedersen – fik 30.000 SEK for sejren.
I det efterfølgende var Jörgen Sjunnesson på pletten med Flemming Reinholdt‘s Paris Lavec (Ganymede), der trænes af Michael Lønborg.
Efter et løb i ryg på Monsun med Henrik Thomsen, der var toneangivende fra start (1.12,7/500 meter og 1.15,5/1000 meter), blev Paris Lavec trukket ud til andet par udvendig med en omgang tilbage og ind på opløbet sluttede den svenskfødte 4-årshoppe fint af til sikker sejer i tiden 1.14,3a/2140 meter. På tredjepladsen fulgte Kansas med John Køhler, mens der også var penge til Max Brogård, Chipman og Monsun. Der var 30.000 SEK til vinderen.