Nicolaj Andersen med to chancer
I eftermiddag har Nicolaj Andersen to køreture på Charlottenlund Travbane. Begge er umiddelbart pladschancer, men måske kan de overraske.
4. løb 7 No Hazmats (us)
– Han var fin i sæsondebuten, men løb så ind i en halsbetændelse i sidste start. Han skulle være klar igen, men det er klart at anden række på sprint nedsætter forventningerne. Da en hest som L’as Marabout samtidig er i første række, har jeg ingen forventning om sejr. Når No Hazmats har fået et par løb mere i kroppen, tror jeg, han igen er at finde på vinderpladsen, men i dag er han nok kun en pladschance.
6. løb Borlis Carl (s)
– Han gik godt senest. Havde trampet sig op mod den start, og vil være bedre i dag. Til gengæld virker konkurrenterne en smule bedre denne gang. Vi kan ligeså godt vinde, som vi kan 5’er. Det er positionerne undervejs der afgør løbet. Selvom han er starthurtig, vil jeg ikke satse på front. Der er to, tre starthurtige indvendigt for, og hvis jeg kører til fra start, risikere vi at havne i dødens, og den position vil jeg ikke have. Det er svært at lægge taktikken på forhånd, men det bliver nok en placering midt i feltet og så fuld gas de sidste 5-600 meter, siger Nicolaj Andersen.