12 dec2011
Nice Box efter perfekt løb
Peter Frandsen var svaret i 4. løb med Nice Box (Confident Victory) efter perfekt løb i ryg.
Nice Box var chanceløs i startmomentet, hvor Anders Pedersen fra startspor 7 kørte direkte til spids med Ashleigh’s Legacy, der efter 1.13,0/500 meter passerede kilometeren efter 1.17,2 med Nice Box i ryg og næstfavoritten Pamela udvendig.
Pamela faldt fra med ca. 400 meter igen, hvorefter der blev plads til Nice Box, som blev skiftet til andet spor og efter en fin opløbsduel med Ashleigh’s Legacy gik forbi på de sidste meter til årets første sejr i 15. forsøg.
En fortjent triumf til Peter Frandsen og Nice Box’s opdrætter, ejer og træner, Århus-amatøren Jørn Fuhlendorff.