Nesta Effe vandt EM
Nesta Effe fager indvendige Napoleon Bar og vinder EM for 5-åringer, Foto Gerard Forni.
Naglo-sønnen Nesta Effe med Roberto Vecchione fangede i sidste skridt storfavoritten Napoleon Bar med Enrico Bellei i det ”italienske” EM for 5-åringer i Torino.
Det var umuligt at se hvem der havde vundet EM for 5-åringer på Stupinigi-banen i Torino.
Side og side gik indvendige Napoleon Bar (Varenne) og udvendige Nesta Effe (Naglo) samtidigt over målstregen.
Napoleon Bar med Enrico Bellei havde været førende undervejs – let pullende og den lignede en klar vinder, da feltet svingede ind på opløbet.
Men da Bellei skulle til at køre, fik han ikke det ventede svar fra Napoleon Bar og nu nærmede Neste Effe sig skridt for skridt- og helt udvendigt ville Newyork Newyork (Supergil) med Lorenzo Baldi også være med.
Men det blev nu kun en dyst mellem Napoleon Bar og Nesta Effe – en dyst, som Nesta Effe efter målfoto trak sig sejrrig ud af.
Vindertiden var 1.13.6a/2060 m, og der var 50.000 Euro i førstepræmie til den billedskønne fukse hingst, der trænes af Italiens førende træner, tyske Holger Ehlert.
Nesta Effe har hele tiden været i toppen af årgangen – den var nummer to i derbyet bag Nadir Kronos, men vandt efterfølgende Grand Premio Orsi Mangelli.
I fjor blev det bl.a. til sejr i Grand Premio Continentale, hvor den slog Wishing Stone.
Nesta Effe har efter søndagens sejr tjent 682.140 Euro – den har startet 34 gange og har vundet 16 sejre – rekorden er 1.12.0.
Den er efter svenske Naglo (Coktail Jet) og en Viking Kronos-hoppe.
Nogle af de bedste italienske 4-åringer mødtes i Gran Premio Citta di Torino og en samlet præmiesum på 77.000 Euro med 32.220 Euro til vinderen-
Her vandt Orsia (Angus Hall) med Alessandro Gocciadoro legende let på en elegant afslutning ude i banen i 1.14.0a/2060 m.