Nesmil Hanover på fin afslutning
Steen Juul sørgede for aftenens første danske sejr på Jägersro med Nesmil Hanover (Love You), der tog sin femte sæsonsejr efter en rigtig fin afslutning i sporene.
Tradewind var længe førende (1.12,0/500 meter og 1.11,9/1000 meter) med Keegan og Nicolaj Andersen i ryg, men ind i sidste sving overtog sidstnævnte kortfarigt føringen – samtidig kom flere heste dog flyvende i sporene og ind på opløbet var slaget tabt for den danske hest.
Dollar Access tog over, men langt ude i banen havde Steen Juul også fået Nesmil Hanover op i omdrejninger efter et løb i tredje par udvendig, og på de sidste meter kunne parret gå forbi til kneben sejr i tiden 1.12,3a/1609 meter.
Der var 70.000 SEK til vinderen.
Power To Elegance med Flemming Jensen blev nummer seks i 12,8, mens Keegan sluttede lige uden for præmierækken i 13,0.