Neo Smed snød favoritterne
Forrige års Derbytoer Neo Smed (S.J.’s Photo) overraskende vinder af Gotlandslöpning på Visby, da favoritterne svigtede.
Gotlandslöpning lignede på papiret et opgør mellem Yield Boko og Alvena Pele, men førstnævnte var svag trods føring undervejs, mens Alvena Pele galoperede fra start og så var vejen banet for Neo Smed, der efter et løb i andet par udvendig speedede frem til sejr for Johnny Takter i tiden 1.13,9a/2140 meter.
Kari Lähdekorpi-trænede Neo Smed fik 200.000 SEK for sejren – årets fjerde i 14 starter – og har nu alene i år tjent 397.000 SEK.
Swept To Victory formåede ikke at blande sig i afgørelsen og sluttede uplaceret i tiden 14,8.
Jens Glud Hansen havde også Sunsational Legacy med til Visby, men den blev diskvalificeret for galop i Erik Adielssons kuskematch – ligeledes med Jörgen Sjunnesson i sulkyen.