Nej til hingsteauktioner!
Opdrætterforeningen vil ikke længere tilbyde sponsorater af følpenge til væddeløbsbanerne, der efterfølgende sælger dem på auktion.
Allerede før resultatet af Skive Travs auktion i lørdags over bedækningspenge for bl.a. Opdrætterforeningens Digger Crown blev kendt, besluttede foreningens medlemmer på den ordinære generalforsamling, at den slags sponsering vil man ikke længere medvirke i.
– – De priser, der inden for det seneste års tid er opnået på disse auktioner har været særdeles dårlige og det er nærmest at gøre grin med de kunder, der betaler den fulde pris, siger Opdrætterforeningens formand, Mikkel Stub.
– – Allerede inden vi lørdag kendte resultatet af Skive Travs auktion havde vi bestemt, at vi ikke længere vil sponsere banerne på denne måde.
– – I det hele taget tager vi vor sponsering af banerne til revision. Foreningens økonomi er meget anstrengt og kun ved at udvise den største påpasselighed og skære ned på udgifter til administration og bestyrelse kunne vi opnå et beskedent overskud på 17.000 kroner efter afskrivninger i 2013.
– – Og så modtager banerne penge fra HFF – det gør vi jo ikke, slutter Opdrætterformanden.
Det var ikke kun Skive Travs auktion over bedækningspenge, der her i weekenden var en bundskraber.
På Charlottenlund Travbane sluttede en auktion over bedækningspenge for den svensk-opstaldede hingst, Bring me Back med et vinderbud på 500 kroner!!
Hingsten er i Sverige udbudt til 10.000 SEK.
Du kan se resultatet af Skive-auktionen på dette link – klik her